
Vedtægter for Boldklubben Søborg 6/3-2015
§ 1: NAVN
BOLDKLUBBEN SØBORG, hjemmehørende i Gladsaxe kommune, stiftet den 14. april 1972, er tilsluttet
Danmarks Idrætsforbund under Dansk Håndbold Forbund og Dansk Arbejder Idræts-Forbund.
§ 2: FORMÅL
Stk. 1. Klubbens formål er at give medlemmerne mulighed for at dyrke håndbold og fodbold, og gennem
træning, turneringer og fælles arrangementer at give medlemmerne mulighed for at indgå i idrætslige og
sociale fællesskaber.
Stk. 2. Klubben er en idrætsforening og det er idrætten, der er udgangspunktet for klubbens aktiviteter.
Klubben skal være et rart sted at være og de sociale relationer skal prioriteres højt. Der skal være plads
til alle, både de ambitiøse medlemmer, dem der vil noget med deres idræt og dem, der kun kommer for
motionens og hyggens skyld.
Stk. 3. Ud over det rent idrætslige skal der arrangeres fx møder, klubaftener, fester, som kan fremme
kammeratskabet og sammenholdet i foreningen.
§ 3: MEDLEMSKAB
Stk. 1. Enhver, der vil respektere klubbens vedtægter, kan optages som medlem.
Stk. 2. Indmeldelse sker via klubbens hjemmeside.
Stk. 3. Udmeldelse skal foregå skriftligt til klubbens e-mailadresse og kan kun accepteres, hvis man ikke
er i restance.
§ 4: KONTINGENT
Stk. 1. Kontingent for aktive og passive medlemmer fastsættes én gang årligt på den ordinære generalforsamling.
Stk. 2. Medlemmerne betaler et enhedskontingent, uanset hvor mange af klubbens aktiviteter, man deltager i.
Stk. 3. Ethvert medlem kan henvende sig til bestyrelsen med anmodning om kontingentnedsættelse.
Stk. 4. Bestyrelsen træffer afgørelse om kontingentnedsættelse eller andet tilskud ud fra en konkret vurdering.
§ 5: UDELUKKELSE OG EKSKLUSION
Stk. 1. Et medlem er i kontingentrestance, når kontingentet ikke er betalt rettidigt, og er herefter udelukket fra klubbens aktiviteter.
Stk. 2. Bestyrelsen kan udelukke et medlem fra klubbens aktiviteter, hvis vedkommende er i restance i
mere end 3 måneder.
Stk. 3. Bestyrelsen kan udelukke et medlem fra klubbens aktiviteter, hvis vedkommende ikke vil deltage i
praktiske opgaver.
Stk. 4. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, hvis vedkommendes opførsel direkte strider mod klubbens
vedtægter.
Stk. 5. Hvis medlemmet ønsker det, kan sagen fremlægges på den førstkommende generalforsamling,
som et særligt punkt på dagsordenen.
§ 6: GENERALFORSAMLING
Stk. 1. Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar/marts måned.
Stk. 3. Alle klubbens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde, har adgang til generalforsamlingen.
Stk. 4. Alle medlemmer, der ikke er i kontingentrestance, har stemmeret på generalforsamlingen. Der kan
ikke stemmes ved fuldmagt. Alle medlemmer kan vælges til bestyrelsen og udvalg.
Stk. 5. Generalforsamlingen indkaldes skriftligt til alle medlemmer med mindst 3 ugers varsel.
Stk. 6. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer.
Stk. 7. Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent.
- Bestyrelsens beretning om arbejdet i det forløbne år til godkendelse samt beretning om klubbens
fremtidige virke, til godkendelse. - Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og orientering om det kommende års
budget. - Fastsættelse af kontingent for det kommende år.
- Behandling af indkomne forslag.
- Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen.
- Valg af 2 revisorer.
- Eventuelt.
Stk. 8. Det reviderede regnskab udsendes til alle medlemmer senest 7 dage før generalforsamlingen.
Stk. 9. Forslag til behandling under dagsordenens pkt. 5 skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage
før generalforsamlingen.
Stk. 10. Hvis ét medlem forlanger det, skal afstemning foregå skriftligt.
Stk. 11. Afstemning og valg afgøres ved almindeligt flertal (jf. dog § 10 og § 11).
Stk. 12. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen beslutter det.
Stk. 13. Ekstraordinær generalforsamling kan endvidere afholdes, når mindst 1/4 af klubbens stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom til bestyrelsen. Begæringen skal indeholde
angivelse af dagsorden. Den ekstraordinære generalforsamling varsles som en ordinær.
§ 7: LEDELSE
Stk. 1. Klubben tegnes af formanden.
Stk. 2. Den daglige ledelse varetages af bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen, der vælges for en 2-årig periode, består af:
- Formand, der vælges i lige år.
- Næstformand, der vælges i ulige år.
- Kasserer, der vælges i ulige år.
Stk. 4. På den ordinære generalforsamling foretages valg af 1 suppleant til bestyrelsen for en 1-årig periode.
Stk. 5. Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder inden valgperiodens udløb, indtræder suppleanten, som derefter sidder til førstkommende ordinære generalforsamling.
Stk. 6. Hvert hold udnævner en holdleder, som er bestyrelsens kontaktperson.
Stk. 7. Bestyrelsen kan tage beslutninger ad hoc. Bestyrelsen skal holde min. 3 møder om året. Bestyrelsen konstituerer sig selv med ansvarsområder.
Bestyrelsen skal invitere til 1-2 årlige møder med holdlederne og evt. andre ansvarspersoner.
Stk. 8. Der føres referat over bestyrelsesmøder og generalforsamling. Referaterne skal til enhver tid være
tilgængelige for medlemmerne.
Stk. 9. Bestyrelsesmøderne er åbne for medlemmerne.
Stk. 10. Regnskabsåret følger kalenderåret.
Stk. 11. Nye afdelinger, der ikke kræver medlemskab af specialforbund, kan oprettes af bestyrelsen.
Stk. 12. Afdelinger, der oprettes i følge § 7 stk. 11, styres af en kontaktperson, der udpeges af bestyrelsen, hvis ikke valg sker på generalforsamlingen.
Stk. 13. Klubben kan kun optage lån eller på anden vis gældsætte sig, efter forudgående vedtagelse på
en generalforsamling.
§ 8: SPONSORER
Bestyrelsen bestemmer omfanget og arten af sponsorkontrakter.
§ 9: DELTAGELSE I KAMPE, STÆVNER OG TURE
Medlemmer kan ikke deltage i kampe, stævner og ture i klubbens navn uden bestyrelsens samtykke.
§ 10: VEDTÆGTSÆNDRINGER
stk. 1. Disse vedtægter kan ændres på en generalforsamling. Det kræver dog et flertal på mindst 2/3 af de afgivne stemmer
stk. 2. Forslag til vedtægtsændringer skal i forvejen udsendes til medlemmerne senest 7 dage før generalforsamlingen.
§ 11: OPLØSNING
stk. 1. Klubben kan kun opløses, hvis dette vedtages på en generalforsamling. Det kræver dog et flertal på 4/5 af de afgivne stemmer.
stk. 2. Forslag om opløsning af klubben skal opføres som et særligt punkt på dagsordenen, og skal i forvejen udsendes som anført i § 6 stk. 5.
stk. 3. I tilfælde af opløsning tilfalder klubbens midler et velgørende formål.
Stk. 4. Den opløsende generalforsamling beslutter, hvilket formål i Danmark, der skal betænkes.
